Opdræt af Marsvin.

Jeg har altid haft marsvin som barn, men har så haft en længere pause. Da min kæreste og jeg så flyttede sammen i år 2002, var vi en dag ude i en dyrehandel, og ja der sad hun jo!! en lille 3 farvet pige som sad og puttede sig, hun var den mindste, og jeg fik så ondt af hende.... Vi gik derfra uden hende, men jeg kunne ikke få hende ud af hovedet og dagen efter måtte vi drøne ud og hente hende. Den gang vidste jeg ikke ret meget om marsvin, så Pusle boede her alene. Desværre havde vi hende kun i 2 år, vi mistede hende pga. en forgiftning (en dårlig gnaverstang) vores dyrlæge var heller ikke til megen hjælp. (vi er senere blevet mere kloge og har skiftet dyrlæge.)

I stedet for at drøne ud og købe en ny, valgte jeg at sætte mig ned og læse om marsvin, så det ikke skulle ske, at vi mistede den næste alt for tidligt... Og det var da helt vildt, sikke en verden der lige pludselig åbnede sig for mig, tænk at man kunne få racedyr MED stamtavle. Jeg satte mig ned og kiggede rundt på de forskellige opdrætters hjemmesider, og der sad han jo bare, en satin himalaya, sikke en skønhed! Nu var problemet at, vi bor på Fyn og den mut, som jeg var blevet forelsket i, boede i Randers hmm... hvordan overbeviser man sin kæreste om at man skal tage helt til Randers for at hente en mut? Det gik jeg og grublede længe over, og til sidst fik jeg ham da også overbevist om, at det var dén mut jeg gerne ville have, så alt mit plageri gav til sidst pote ;-)

Turen gik en weekend så til Randers, og hjem kom vi da også med skønheden, og 2 piger til ham.
Jeg var i godt 1 år overbevist om at det var himalaya, vi skulle opdrætte, men det var ikke nemt at finde avlsdyr, og da himalaya mister sin farve af at stå inde, gik det hele lidt i vasken...
Jeg havde en himalaya som var reg. som chokolade, men vi blev så i tvivl om han var beige himalaya, og så gik jeg ellers på nettet igen, det viste sig han ikke var beige himalaya, bare en dårlig maske, men han gjorde, at der åbnede sig en helt ny verden... ensfarvet Beige!

Jeg blev fuldstændig bidt af den farve og de smukke dyr. Men her var det heller ikke nemt, da der ikke er nogen i DK som opdrætter dem, men jeg brænder så meget for den race, at det skal nok lykkes at få det op at køre med tiden.

Jeg udstillede mine første dyr i år 2006, det var vildt spændende og det er helt sikkert noget jeg vil beskæftige mig med.
Jeg glemmer aldrig da vi besluttede at vi skulle avle, jeg lovede at det blev til max 8... hehe her sidder jeg i dag med 40+

Håber I vil nyde mine dyr ligeså meget, som jeg nyder dem til daglig.

Rikke :-)